Har du akut tandpine?
Tandpine kan opstå meget hurtigt - og når det gør ondt, så er det fordi der er noget galt. Det er vigtigt at få behandlet tandpine hurtigst muligt, da det som regel kun bliver værre med tiden. Har du fået akut tandpine, så kontakt os med det samme. Vi skal nok gøre hvad vi kan, for at du kommer til hurtigst muligt.
Årsager til akut tandpine
Der kan være rigtig mange grunde til tandpine. Den hyppigste årsag til tandpine er hul i en tand. Er hullet et overfladisk hul, der kun sidder i tandens emalje, vil det sjældent give smerter. Tandpinen opstår, hvis bakterierne får lov til at trænge ind til dentinen (tandbenet) og pulpa (tandens nerver, blodkar og bindevæv). Af andre årsager kan tandrodsbetændelse, tandkødsbetændelse, tandbyld, tandrodsbetændelse, en knækket tand, paradentose og tandfrembrud også nævnes.
Hvad kan du selv gøre?
- Først og fremmest er det vigtigt, at du ved akut tandpine kontakter os hurtigt, så vi kan få klarlagt årsagen til dine smerter.
- Hvis du ikke har mulighed for at tage til tandlæge med det samme, kan du i mellemtiden prøve at dæmpe smerterne ved at tage smertestillende præparater. Her kan håndkøbsmedicin som Ipren/Ibuprofen eller Panodil og Pamol bruges.
- Går smerten væk inden din konsultation, skal du under alle omstændigheder stadigt have tænderne undersøgt. Hvis ikke der gøres noget ved det, kan du være helt sikker på, at tandpinen højst sandsynligt kommer igen.