Drømmer du om hvidere tænder?
Så er en tandblegning måske en mulighed for dig! Flere og flere ønsker at få bleget tænder. Hos os kan du få lavet en tandblegning under kyndige hænder, og vi står altid klar til at guide dig gennem hele forløbet.
Vi anbefaler altid at tandblegning foregår under professionel rådgivning. Først og fremmest fordi det slet ikke er alle misfarvede tænder, der kan bleges, men også fordi der er bivirkninger ved blegning - bivirkninger, der kan og skal minimeres. Har du kroner, keramik og plastfyldninger vil de ikke blive bleget. Det kan derfor blive nødvendigt at skifte dem for at opnå et godt kosmetisk resultat.
Kan alle tænder bleges?
Nogle mennesker har en meget lysere tandemalje end andre, derfor er der en naturlig forskel på, farven af vores tænder er. Derfor kan man sige at nogle typer af gule tænder kan være arveligt, og disse kan ikke altid bleges med et godt resultat.
Hvis tænderne er misfavet af tobak, farvestoffer fra kosten, eller hvis der er fejl i emaljen, kan disse som regel bleges.
Det samme gælder aldersbetinget misfarvning, eller sygdom og visse typer medicininducerede misfarvninger.
Generelt er det dog lettere at blege på unge mennesker end på ældre.
Hvordan virker blegningen?
Farven på dine tænder afhænger af hvordan lys reflekteres på tanden. Farven bestemmes af lysets brydning og tilbagekastning fra overfladen og dybere inde i tanden.
Blegemidlet virker ved at trænge ind i tanden og spalte store molekylder til mindre molekylder, hvorved lysets brydning og lysets tilbagekastning ændres og tanden kommer til at se lysere ud.
Blegemidlet trækker væske ud af tanden, og de vil næsten som en svamp optage væske og farvestoffer. Efter et par døgn er tændernes normale indhold af væske genoprettet og og de er derfor ikke længere helt så modtagelige for misfarvninger. Vi anbefaler dog, at du nedsætter dit forbrug af specielle misfarvende fødeemner og tobak.
Hvor lang tid holder resultatet af tandblegning?
Resultatet af en blegebehandling er vanskeligt at forudsige og er helt afhængig af, om tænderne er modtagelige for blegemidlet.
Tandblegning er ikke en permanent behandling, og resultatet og holdbarheden kommer helt an på din livsstil og dine personlige vaner, herunder mundhygiejne.
Holdbarheden afhænger primært af din livsstil. Resultatet holder ofte fra et til flere år.
Der er mange faktorer, der kan påvirke farveændringen i tænderne efter blegning, og det er derfor vigtigt at have realistiske forventninger før og efter blegning.
Afhængig af faktorer som den aktuelle farve og graden af misfarvninger, kan det tage længere tid at opnå det klare hvide smil. Du bør også vide, at visse fødevarer (kaffe, the, kryddderier) samt vaner (rygning) og lægemidler, kan forårsage misfarvninge efter blegning af tænderne.
For at opnå det bedste resultat bør man undgå stærkt farvet mad, kaffe, the og rygning under og efter tandblegningen for at bevare det hvide smil. Desuden bør man opretholde en god mundhygiejne, da plak og bakterier også kan forårsage misfarvning af tænderne.
Hvilke komplikationer er der med en tandblegning?
Det er en helt almindelig bivirkning, at du i dagene efter behandlingen vil opleve en øget følsomhed og isninger i dine tænder. Den er ofte midlertidig og vil aftage efter 4-7 dage.
Det er også normalt at opleve irritation i tandkødet i forbindelse med tandblegning. Det er ikke påvist at blegemidlerne skader tandnerven.
Har man plastfyldninger, kroner og broer i området der bleges, skal man ligeledes være opmærksom på, at disse ikke bleges.
Hvad koster en tandblegning?
Tandblegningen inkl. skinner og blegemiddel koster 2500kr.
Du beholder selv skinnerne og det vigtigt du gemmer disse. De kan nemlig bruges, når/hvis du en gang ønsker at genblege. Så behøver du kun købe ekstra blegemiddel.
Vi anbefaler altid, at du har fået lavet eftersyn og taget regelmæssige røntgen (BW) ingen tandblegning.
Vil du læse mere om kosmetisk tandbehanlding, så hent en brochure her