Hvad er en rodbehandling?
Hvis tandens nerve (pulpa) er beskadiget, blotlagt eller død er det nødvendigt at foretage en rodbehandling.
Nerven fjernes ved at rense rodkanalerne.
På denne måde har bakterier, som potentielt kunne føre til yderligere betændelse i tanden, ikke længere opholdsmuligheder i disse kanaler. Tænder kan have mange nervekanaler, og dette gælder særligt ved kindtænderne. Når rodkanalerne er tømt, vil de udrenses og fyldes med et specielt gummimateriale, som forhindrer en ny inficering af bakterier.
En rodbehandling foretages for at redde tanden samt forhindre en at bakterier spreder sig til knoglen og blodbanen og forebygger rodbetændelse, rodspidsbetændelse, cyster og tandbylder.
Gør det ondt at få lavet en rodbehandling?
Det korte svar er NEJ. Rodbehandlinger foretages under anvendelse af lokalbedøvelse.
Efter en rodbehandling
Ved en rodbehandling er tandlægen nødt til at fjerne meget af tandsubstansen for at kunne komme ned i rodkanalerne og tandens pulpa med nerve- kar- og bindevæv fjernes.
Det medfører at tanden tørrer derfor ud, hvorved dens naturlige elasticitet nedsættes.
Efter en rodbehandling er tanden derfor væsentlig mere skrøbelig end raske tænder, hvilket medfører at der er større risiko for at de knækker og revner.
En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde over for tryk som en tand, der ikke er rodbehandlet.
Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den revner eller flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud.
Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig mindre.
Er der komplikationer ved en rodbehandling?
Generelt er prognosen for rodbehandlinger god, men der kan ikke gives garanti for, at behandlingen altid vil lykkedes. Alt efter tandens tilstand samt behandlingsmetoder, vil en optimalt udført rodbehandling lykkedes i ca. 85-95% af tilfældene.